Superman
Wow. Det burde næsten være nok til at beskrive filmen. Bare wow
Hvor skal man overhoved starte? Karaktererne, cinematografien, soundtracket eller med James Gunn ham selv?
Ja, det tror jeg faktisk er det helt rigtige sted at starte. James Gunn. Jeg må være ærlig og indrømme at jeg var meget skeptisk da han blev introduceret som den nye frontman for DC’s filmunivers. Både fordi man havde givet op på et ordentligt univers fra DC men også fordi jeg har været lidt tilbageholdene for James Gunn. Ja han har instrueret Guardians of the Galaxy trilogien, som i sig selv var ganske udmærkede, men stadig ikke helt nok til at overbevise mig om hans evner. Men med denne film er jeg fuldstændig overbevist! Kæmpe klapsalve til James Gunn for dette mesterværk!
Nå men lad os da så tage fat i karaktererne. Endelig er der en der forstår Superman. Det er ikke meningen at Superman skal være mørk og dyster. Han er ikke Batman. Superman er folkets håb, han er det ultimative tegn på godhed og han er vigtigst af alt et menneske, som der også bliver lagt stor vægt på i filmen. Er han reelt set en alien fra Krypton? Ja. Men det bliver gang på gang vist i filmen hvor meget et menneske Superman rent faktisk er. David Corenswet formår også at spille den absolut bedste version af Superman, som man længe har set.
Det samme kan siges om Nicholas Hoult som Lex Luthor. Goddamn han nailer karakteren. En mand der vil gøre alt i sin magt for at nakke Superman. Han er så ligeglad med andre helte, det er kun Superman der skal gøres noget ved. Hans storhedsvanvid er i sidste ende også det der ender galt for ham. Helt igennem gennemført portrættering af Lex Luthor. Manden der er så rig som de fleste kun kan drømme, men alligevel er det ikke nok for ham, det eneste der kan gøre han glad er at Superman forsvinder
Justice Gang er også gode i filmen. Guy Gardner, Mr. Terrific og Hawkgirl er 3 karakterer som normalt vis ikke har særlig meget at gøre med Superman, men de formår alligevel at spille op mod Superman på en god måde. Jeg kunne dog godt have tænkt mig at man så lidt mere til Hawkgirl, men det er en lille detalje
Nå men dernæst til cinematografien. Jeg er blæst bagover hvor vildt flotte billeder og effekter der er i filmen. Det ligner ikke bare den almene superhelte film. Der er så mange flotte visuelle elementer! Filmen er farverig, men på de helt rigtige måder, effekterne er super flotte og kamera arbejdet er next level. Hatten af til fotograferne og VFX arbejderne for at bringe tegneserier til livs på skærmen på en måde det føles som om man ikke har set før. Filmen er ikke bange for at blive for tegneserieagtig, og det hjælper kun filmen. Nok en af de mest visuelle flotte film jeg mindes at have set længe
Til sidst soundtracket. Endnu en gang, wow. Soundtracket gennem hele filmen er en kæmpe fornøjelse. Måden David Fleming og John Murphy har formået at skabe et soundtrack der passer igennem hele filmen er intet mindre end genialt. Og så at de har brugt John Williams’ Superman score? Hold op hvor de klare den til perfektion ved at inkorporere hans musik er perfekt. Det er, og vil altid være Superman temasangen, nok en af de mest ikoniske stykker musik nogensinde. Det gjorde mig så glad da jeg hørte den genkendelige melodi!
Alt i alt er jeg super imponeret over filmen i sin helhed. Kæmpe klapsalve til James Gunn for at skabe en af de absolut bedste Superman film nogensinde