Frances Ha

Nogle gange bekymrer jeg mig for meget om alt—måske fordi jeg er i mine 20’ere, du ved, den forbandede krise. Den her film rørte mig på mange måder. Det føles som om alt går galt for mig... At jeg nogle gange bare er en fiasko, at livet passerer mig forbi, mens jeg ikke gør en skid. Men filmen handler også om mere for mig. Den rører ved den lille angst for at mine venner vil forlade mig. Jeg prøver at fortælle mig selv, at det er okay—de har deres egne liv, og det er deres ret. Men mine venner er grundlaget for mit liv på en måde... Måske er jeg egoistisk, men jeg vil ikke føle mig tilovers. Jeg vil ikke føle mig ude af takt med dem, jeg holder af. Men filmens slutning giver mig håb om, at de altid vil være der, til sidst. (Danish because I'm embarrassed to even tell it in Spanish/English)