Skrædderkunst – I denne scene bringer mode-skrædderen Reynolds (Daniel Day Lewis) for første gang sin muse Alma (Vicky Krieps) ind i sit atelier og skaber et værk rundt om hendes krop. En sensuel film med rå følelser, hvilket især kommer frem i denne scene med nærmest ASMR-agtige kvaliteter. KLIK HER FOR SCENEN
Koreografi – I denne autobiografiske film af jazzballettens største skikkelse, Bob Fosse, oplever vi sand, ren skabertrang kombineret med en hedonistisk livsstil, der er så voldsom, at den tager livet af hovedpersonen. Fosses geni finder vi en workshoppet musikalsk dansescene i midten af filmen, hvor koreografen har forvandlet et uskyldigt amerikansk happy-go-lucky nummer til en overerotisk magtdemonstration, der fungerer som et direkte blik ind i hans sjæl. KLIK HER FOR SCENEN
Skuespil – I dette surealistiske mesterværk bryder David Lynch mellem flere fiktive lag og undersøger blandt andet performance som præsenteret ægthed. En af scenerne, der undersøger dette er når Naomi Watts' rolle til en casting fremtryller en sitrende, ægte, levende præstation ud af den blå luft. Hvordan kan man definere ægtheden af en skuespillers følelser under en scene? KLIK HER FOR SCENEN
Gastronomi – Selv inde i en rotte kan der gemmer sig en kunstner. Ratatouille er en af mine yndlingsfilm, fordi den ikke bare har en eller to passionerede skabelsesscener, men nærmest flyder over med dem. Men den bedste må være første gang rotten Remy ankommer til high-cuisine restauranten Gusteau's og forvandler en decideret lortesuppe til et kulinarisk mesterværk i en form for euforisk besættelsesdans. KLIK HER FOR SCENEN
Countrymusik – Musik er en direkte vej til den menneskelige materie. Musikeren Llewyn Davis (Oscar Isaac) kan ikke få succes i en verden, der handler om penge og hans sind er på vej i forrådnelse. En magtesløs film om alle de kunstnere, der aldrig får succes. Der er flere skabende scener i filmen (også en del performende), men i en af de sidste ser vi en sang, hvor kunstneren i løbet af opførslen kommer ind til sig selv og viser, hvorfor kunsten er vigtig. KLIK HER FOR SCENEN
Komposition – Amadeus handler om komponisten Salieri's misundelse over kollegaen Mozarts overvældende talent. I filmens finalescene befinder vi os på Mozarts dødsleje og i hans sidste tid hjælper Salieri ham med at nedskrive de sidste linjer af hans requiem til sig selv. Mozart kan høre musikken i sit hoved, og filmen læner sig ind i hans virkelighed, det er overvældende og som at være vidne til guddommelig skaberkraft. KLIK HER FOR SCENEN
Dirigering – Lydia Tár præsenteres som verdens bedste dirigent via et indledende ti minutter langt interview. I løbet af filmen finder vi scener, hvor hun demonstrerer sit virke, men i filmens sidste minutter, hvor hun har mistet alt prestigen omkring sit job, finder vi en Lydia, der i ligegyldig hvilken komposition søger at fortolke lydens univers gennem sin egen dirigentstav. KLIK HER FOR SCENEN
Ballet – At ofre sig selv, at blive opslugt af værket. Ballet er den umættelige kamp mod kroppen i jagten på perfektion. Svanesøen er den bedste ballet nogensinde og dette er en bedste film om genren KLIK HER FOR SCENEN
PopRock – Det var egentlig mest for at score en pige, at denne films hovedkarakter laver et ungdoms-punkband inspireret af Duran Duran. Men under optagelsen af deres første musikvideo sker noget fuldstændigt magisk... KLIK HER FOR SCENEN
Manuskriptskrivning – Hele filmen er en lang meta-skabelse af sig selv, fremstillet manisk panisk og lige så overtænkende som den mest psykotiske skriverproces KLIK HER FOR SCENEN
Film – Spielbergs autobiografiske film viser blandt andet hans første større filmprojekt, lavet ude i ørkenen med en masse klassekamerater, en charmerende hjemmelavet action-kortfilm. KLIK HER FOR SCENEN
Comments